Notater

Måske den Christen Jensen, der fra senest 1651 var fæster af den anden halvdel af gården i

Alstrup

DAA 1895:143, 1972-73:27

DAA 1898, 128 og DAA 1920, 140:

Grubbe:

Gammel dansk adelsslægt, der her i landet uddøde i første halvdel af 18. århundrede.

Våbenafbildning i farver og udførlig slægtstavle se årg. 1895

Internettet: Christensen, Erichsen, Thorsager,m.m.:

Niels Grubbe

M, d. efter 1360

Niels Grubbe boede Vidskølle, Tjæreby, Vester Flakkebjerg, Sorø .

Niels blev gift med Elsif Evertsdatter Moltke, datter af Evert Moltke og Helene Lunge .

Niels Grubbe døde efter 1360.

Internettet: Ahrenkiels.dk:

Danmarks Breve fra Middelalderen bd. II, side 420:

1396, marts 21.

Jacob Kiert, Peder Mrtjenszenn, Niels Knudszen, Hans Krusze, Hans Nielszenn, Hans Skytte, Hans Pederszen som kaldes Swagesticke og

Niels Grobbe, VV.

Vide maa alle, at vi paa Helgens H. Thing den 3. Daga før Palmesøndag saa, at ærlig og velbyrdig_ Hr. Anders Offeszen tik Biørnholm fremlagde et Thingsvidne og der med beviste, at Hr. Palne Jenszn R., fordum kgl. Maj.s Marskalk, og hans Søster Fru Marine, Hr. Offue Stiszen R.s Efterleverske, var Torben Palliszens rette Arvinger og ingen anden; ikke heller har vi nogen Tid hørt, at T. P. har nogen Tid afhændt eller pantsat eller afskilt sig med sit Gods, som er en Gaard i Raffuertrup. Vore Signeter. Datum osv.

[Orig.] Dansk Oversætt. i Anne Krabbes Kopibog (Gml. kgl. Saml. Fol. 844) Bl. 420v. Samme Oversætt. i Afskr. efter Dyrskøt: Ny kgl. Saml.Fol.558, Bl. 81; LDipl. a) B: feria 3.

Østerbølle opslag 55

Maren frembaaren af Claus Thomasens hustru af Fjelsø 1766 far 52 år mor 40 år
Født 1766 52 40 - Bygum, Østerbølle sognm,
Død 9. december 1845 (Alder 79) - Guldager, Simested sogn - 79 år

Østerbølle opslag 52

Mette frembaaren af Erich Møldrups hustru 1764

Fødsel/daab:(118)

Død/begravelse:(48)

FT 1834: http://www.danishfamilysearch.dk/cid2315290

FT 1840: http://www.danishfamilysearch.dk/cid4071137

Fødsel/daab:(117)

FT 1834. http://www.danishfamilysearch.dk/cid2315290

FT 1840. http://www.danishfamilysearch.dk/cid4071137

Fødsel/daab:(6)

FT 1834: http://www.danishfamilysearch.dk/cid2315290

Han var fæster af Dalsgaard i Bystrup, Gedsted sogn fra omkring 1665 til ca. 1687 da han flyttede til Glerup i Vesterbølle sogn. I Glerup boede familien i gêard nr. 6, der blev overtaget af svigers²nnen Simon Pedersen.

Poul Dalsgaard d²de i Glerup og prµsten skriver ved begravelsen, " en µrlig og trofast dannermand og god sognemand", begraven i sit alders 75 êar, 2 mêaneder gammel.

Efter vielsen fµstede han Dalsgaard som nµvnt hvor han boede 1683, da han og kone bar et barn til dêaben for sins²ster Anne Nielsdatter og hendes mand Anders Jensen i Glerup. Ved matrikuleringen 1688 nµvnes Poul Jensen som fµster af Dalsgaard, der da

tilh²rte baron Gyldencrone og fik sit hartkorn forandret fra 5 tdr. 2 skpr. 1 fjdkr. til 5 tdr. 5 skpr. 2 fjdkr., men oplysningen var sikkert da forµldet, idet gêarden allerede da var overtaget af svigers²nnen Christen Pedersen.

Mellem 1683 og 1687 mêa Poul Dalsgaard vµre flyttet til Glerup, hvor s²nnen Niels Poulsen dette êar nµvnes som fadder. Ved matrikuleringen 1688 nµvnes Poul Jensen da ogsêa som fµster af og bondeskyldsejer af gêard nr. 6 i Glerup, hvis hartkorn da blev

ansat til 4 tdr. 3 skpr. 3 fjdkr. 2 alb. indtil 1688 var herligheden, der ejedes af borgmester Bruns enke i Viborg og bondeskylden udregnet til henholdsvis 1 td. 1 skpr. 2 3/5 alb. og 2 tdr. hartkorn.

Gêarden i Glerup blev overtaget af svigers²nnen Simon Pedersen, der nµvnes her 1724. Efter sin far Niels Christensen i Glerup arvede Inger Nielsdatter rettighederne i en gêard i Fjelds² by og sogn nr. 10. Ved sk²de af 4. november 1707, lµst 28. januar

1708 overdrog Inger Nielsdatter i Glerup, hvis lavvµrge var s²nnen Niels Poulsen i Gedsted og hendes b²rn Christen"Prevensen" af Dalsgaard pêa sin hustrus Anne Poulsdatters vegne, Peder Turisen af Gedsted pêa sin hustru "Boel" Poulsdatters vegne, Niels

Poulsen ibidem pêa egne vegne, Jens Poulsen af Glerup pêa egne vegne og Simon Pedersen ibidem pêa sin trolovede fµstem² Inger Poulsdatter vegne til "velagte unge karl" Jens Andersen af Glerup (Inger Nielsdatters s²sters²n) den halve gêard i Fjelds² by, som

Knud Findsen pêabor, med 1 tdr. 4 skpr. 2 fjdkr. ½ alb. hartkorn samt 1/6 af et gadehus ved gêardenbeboet af Anne Gregersdatter og Anne Nielsdatter.

Niels blev født senest 1615, men det vides ikke hvor og han døde omkring 1670 i Glerup. Han blev gift senest 1639 men konens navn er ikke fundet. Noget tyder dog paa, at hun har heddet Bendid og i hvert fald en søster til Peder Pedersen i Gedsted der døde 1699.

Denne Peder blev gift med Johanne Jensdatter Klitgaard i Nibe.

Niels maa fra giftermaalet der fandt sted senest 1639 have boet i Glerup, men tillige været ejer af en gêard i Fjeldsø. Jørgen Lykke til Søgaard udstedte 4. februar 1662, læst 12. februar, skøde til Niels Christensen i Glerup paa en gêard med baade

bondeskyld og herlighed i Fjeldsø, beboet af af Niels Poulsen, Jens Ibsen, Mads Nielsen og Erik Nielsen, hvortil kom et hus, beboet af Jep Hansen.

Ved matrikuleringen 1688 fik gaarden nummer 10 og sit hartkorn ansat til 3 tdr. 1 skp. 1 alb., af gêarden hvis fæstere da var Erik Nielsen, Jens Jensen og Jens Nielsen, nævnes som ejere af bondeskylden og herligheden "Christen Nielsen ibidem (maa væreGlerup), Anders Jensen i Glerup og Poul Jensen i Dalsgaard". Efter landgilden udregnet til 2 tdr. 4/5 alb. hartkorn, mens Taxejer (en jøde) ejede den saakaldte Kalø yding af gaarden, 6 skpr. 1 1/3 alb. hartkorn.

Niels Christensens datter Inger, solgte sammen med sine børn halvdelen af gaarden 4. november 1707, læst 28. januar 1708, til Jens Andersen af Glerup, som var en søstersøn. Denne halvdel pêa 1 td. 4 skpr. 2 fjdkr. ½ alb. var da beboet af Knud Findsen. 

Benedicte PEDERSDATTER eller Bendit PEDERSDATTER, der i matriklen 1688 som enke opføres som ejerinde af en gård i Fjeldsø af hartkorn 6 tdr., 4 skpr., 2 fjdkr. og 2 alb. Denne gård ser ud til at være identisk med den i 1614 i Hald lens jordebog opførte selvejergård i Fjeldsø, der ejedes og beboedes af de to mænd Peder ANDERSEN #608 og Christen NIELSEN.

Disse er utvivlsomt henholdsvis fædre til Bendit Pedersdatter og Niels Christensen.

I 1614 svaredes der 8 skilling leding af gården, en afgift der fra gammel tid af hvilede på selvejergårdene som afløsning for ledingspligten, d. v. s pligten til at drage med i leding eller til at møde bevæbnet ved hæren, når kongen påbød det.

Niels Christensen var selvejerbonde i Glerup i Østerbølle sogn og på side 124 i Viborg Landsting sk.- og panteprotokol no. 3 (1662) står følgende skøde til Niels Christensen i Glerup at læse:

"Forskr. Jørgen Løckis Skiøde huorudi hand hafuer skiødt och afhendt til Niels Christensen i Glerup och hans Arfvinger till euindelig eye med ald Høyheds och Herligheds Afgift cen Gaard liggeddis i Rindtz Herred i Fielsøe Sogn og Bye, som Niels Poulsen, Jens Ibsen, Mads Nielsen och Erik Nielsen nu paaboer, noch en Gadehuus ibidem som Jep Hansen paaboede, som Jørgen Locke af Kgl. Mayst. til Magelaug er overladt, efter derpaa, Skiødes Indhold.

14 april 1800 havde Anders Lautsen i Skals en liden datter til kirke som blev kaldet Maren, båret af Anders Jacobsens søster Maren.
Faddrenavne, Søren Præstgaard, Niels Lautsen og Christen Smed alle af Skals, så og Mads Wilumsens hustru.

Den 8 maj havde Anders Laustsen i Skals, havde en liden søn til dåben som blev kaldet Niels.
Båret af Jørgen Wendelboes hustru i Skals.
Testnavne: Laust Willumsen og hans søn, samt Søren Smeds søn og Mads Willumsens datter, alle af Skals.
Opslag 41

Den 21 juni havde Anders Laustsen i Skals kirke søn til dåben som blev kaldet Søren, båret af Laust Willumsens pige, navnlig Maren,

Faddre: Laust Willumsens søn Niels, Søren Smeds søn Peder, Søren Berthelsens karl Bertel, og Christen Smeds hustru, alle af Skals by.

opslag 52

Den 1 januar havde Anders Laustsen i Skals en liden datter til dåben som blev kaldet Maren. Båret af dets faster Maren i Skals.
Test navne: Niels Lautsen, Niels Sørensen og Christen Nielsen samt Birthe Nielsdatter alle af Skals By.
Opslag 38

Den 3 marts havde Anders Lauritsen i Skals en liden søn til dåben som blev kaldet Laust, båret af Laust Villumsens datter Maren.
Faddre navne, Peder Sørensen, Mads Willumsen, Jørgen Jokumsen og Jørgen Vendelbos hustru.
Opslag 50.

Den 2 nov. 1777 havde Mads Giørdler og hustru af Tandschou et barn til dåben, kaldet Christen, Jens Pedersen´s datter fra Sinding bar barnet.
Faddre: Rasmus Rasmussen af Nirkt, Anders Rask af Serup, Laust Rask af Tandschou , Anders Christensen´s hustru. Peder Kloed´s hustru af Kragelund.

Den 27 januar hjemmedøbte Christen Madsen Tandskov Giørtler SLnr 40. Søn Mads. Publikation 8 marts, Båret af Anders Laustsens datter i Skals. 
Test: Anders Laustsens søn Søren, Søren Præstgaard, Søren Giørtler.
opslag 100

Forældre: Gårdmand Christen Madsen Gørtler og hustru Maren Andersdatter.

Båret af Søren Madsens hustru af Kistrup.

Medfulgte Niels Andersens hustru af Skals.

Laust Andersen

Niels ?

Peder Madsen, husmand

opslag 11

Frembaaret af Mads Aarups hustru

Test: Christen Smed, Malthe Nielsen, Claus Jensen og hustru alle af Vesterbølle.

Viborg, Rinds, Vester Bølle, Westerbølle Bye, , 15. familie, FT-1787, A4650

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jens Aarup 61 Gift hosbonde bonde og gårdbeboere

Anne Xstensdatter 58 Gift madmoder

Dorthe Jensdatter 19 Ugift datter af 2. ægteskab

Thomas Jensen 14 Ugift søn af 2. ægteskab

Jens Laustsen 28 Ugift tjenestekarl national soldat

Viborg, Rinds, Vester Bølle, Knudstrup, et Huus, 36, FT-1834, C2920

Navn: Alder:Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Dorthe Jensdatter 65 Enke Lever af sin Jordlod

Jens Christensen 26 Ugift hendes Børn

Edel Christensdatter 31 Ugift hendes Børn, Skræderpige

Dorthe Marie Sørensdatter 18 Ugift Skræderpige

Karen Marie Poulsdatter 13 Ugift Tjenestepige

Viborg, Rinds, Vester Bølle, Knudstrup Bye, et Huus, 34, FT-1840, C2978

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Søren Nielsen 46 Gift Huusmand

Eddel Christensdatter 37 Gift hans Kone

Ane Sophie Sørensdatter 3 Ugift deres Datter

Dorthe Jensdatter 72 Enke Aftægtskone

Eddel Kirst. Pedersdatter 17 Ugift Tjenestepige

Anders Jensen Bødker overtog fødehjemmet i 1849 og drev den til 1873, hvor han forpagtede gaarden ud. Til syneladende er hustruen blevet boende paa gaarden idet hun døde her, ved en drukneulykkei kælderen. Ulykken forblev uopdaget i 3 dage. Anders selv tog arbejde som tjenestekarl hos købmand Peder Pedersen i Klejtrup, hvor han delte lejlighed med en ældre og ret velstaaende ungkarl. Herblev Anders myrdet, hvorom efterfølgende historier fortæller.

Dobbelt mordet i Klejtrup

Mordet, som blev begaaet søndag den 29. juni 1879, har ved flere lejligheder været gengivet, men tilsyneladende ikke med de oplysninger, der findes i Viborg Stifts Folkeblads aargange for 1879 til og med 1880. Mordene vil i det følgende blive gengivet i den form, som bladet - med sit dengang begrænsede sideantal - var i stand til at finde plads til. Historien endte med den sidste offentlige henretteise i Danmark.

Viborg Stifts Folkeblad, 2 juli 1879:

"Et skrækkeligt mord, der tilmeldes fra Hobro, i søndags nat forøvet i landsbyen Klejtrup i Rinds Herred ved Hobro, idet en handelsmand P. Pedersen og hans Karl begge ere blevne ihjelslagne med en tøjrekølle. - Efter at have fuldført mordet, forsøgte ugerningsmændene at sætte ild paa huset, hvilket dog mislykkedes for dem."

I et telegram til bladet fra en anden meddeler i Hobro gives følgende noget afvigende fremstilling af udaaden: "Detaillist Pedersen i Klejtrup samt hans karl fandtes mandag morgen liggende i en seng, hver med en strikke om halsen og store gabende saar i hovedet. Hos Pedersen synes døden at være paafulgt straks, hvorimod karlen synes at have kæmpet noget, da der fandtes spor af slag paa armen. Mordinstrumentet, en blodig tøjrekølle, fandtes ved fodenden af sengen."

Sigtet person bliver anholdt

Viborg Stifts Folkeblad, 5. juli 1879:

"Mordet i Klejtrup. Den for mordet paa detaillist P.Pedersen og karl i Klejtrup sigtede person er i torsdags aftes blevet anholdt af politiet i Randers. Stærke indicier er ifølge Randers Dagblad til stede , og det synes at tyde paa, at den anholdte er gerningsmanden".

Fra Hobro skrives her til aften: "Med toget i eftermiddags klokken 4.30 ankom to arrestanter, som ere anholdt i Randers. Den ene af disse, som var belagt med haandjern, formenes at være morderen fra Klejtrup. Hans navn er Rasmus Jensen Mørke. Han har i den sidste tid strejfet om uden beskæftigelse og uden at eje noget til livets ophold, men var ved anholdelsen iført nye klæder og støvler og efterrygtet ogsaa i besiddelse af penge. Den anden arrestant skal være en smedesvend, om hvem jeg intet ved at meddele. Der er ligeledes i dag arresteret en kone fra landsbyen Hornum ca. en halv mil fra Klejtrup, hvor den formentlige morder efter sigende har haft tilhold"

Viborg Stifts Folkeblad, 7 juli 1879:

"Den fredelige lille landsby, som er skueplads for udaaden, liggeromtrent halvanden mil sydvest for Hobro i nærheden af Klejtrup sø, i hvilken der paa en odde findes en borgplads, hvor nogle mene at hint Brattingsborg har staaet, paa hvilket Niels Ebbesen søgte tilflugt, da han havde dræbt den kullede greve. I denne by boede der en detaillist Peder Pedersen, en ældre mand, som var ret velhavende og derfor i almindelighed af egnens befolkning blev kaldt en rig mand. Hans formue var anbragt ved udlaan i mindre summer i en mængde forskellige landejendomme, saa der var mange, som skyldte ham penge. Pedersen var pebersvend. Hans husstand bestod af en person, en tjenestekarl ved navn Anders, almindelig kaldet Anders Bødker. Ogsaa han var velhavende, i alt fald mere velhavende end de fleste tjenestekarle, idet han var ejer af en gaard i nabosoget Roum. Pedersen havde bopæl i en lejlighed paa en gaard i Klejtrup. De øvrige beboere af denne gaard lagde i mandags formiddags mærke til, at detaillistens (købmandens) dør forblev at være af laast. Det undrede dem. Der var én, som gik hen til Pedersens vindue og kiggede ind. Han laa paa sengen, ja, saa var der jo ikke andet at undre sig over, end at han saaledes kunne sove over sig. Men det blevmiddag, og døren var ikke aabnet. Saa længe var det umuligt, at han kunne sove. Der maatte være noget galt paa færde. Maaske var han død pludselig af et slagtilfælde. Det maatte dog undersøges. Døren var af laaset og til laasede døre har kun politiet hovednøgle. Altsaa blev der sendt bud efter sognefogeden. Han kom til stede og resolverede, at der var grund til at bane sig adgang gennemvinduet til den sovendes stue, for at se, hvorledes det egentlig stod sig der. Og det skete. Det syn, der frembød sig for sognefogeden og de øvrige tilstedeværende, efter at de igennem vinduet vare trængte ind, vil være læserne bekendte".

Stor ængstelse overalt paa egnenViborg Stifts Folkeblad, 17. juli 1879:

"Mordet i Klejtrup. Fra Hobro-egnen skrives. Siden mordet i Klejtrup er stor ængstelse til stede overalt her paa egnen. Ingen anser sig sikker paa liv og ejendom, og enhver omstrejfende vagabond lukker man dørene for. Ja, enhver husmoder laaser Sin dør, naar folkene er i marken, af frygt for de mange haandværkssvende, der løber og tigger ved dørene. Gid det maa lykkes at faa fat i de rette gerningsmænd til det uhyggelige mord".

23. juli 1879, Viborg Stifts Folkeblad:

"Mordet i Klejtrup. Arrestanten Rasmus Jensen af Mørke, som sigtes for det natten mellem 29. og 30. juni begaaede dobbeltmord, var antruffen i i Randers om morgenen den 30 juni ved morgentogets ankomst nord fra klokken 8.45, men var da iført klæder, som han har bemægtiget sig paa gerningsstedet, og har formentlig paa vejen til Randers skilt sigaf med de klæder, han forinden havde baaret. Disse klæder bestaar af en gammel kort frakke eller jakke af sommertøj, oprindelig brun og graa, men meget falmet. En gammel sortstribet vest med en rad knapper som gik sammen helt oppe i halsen. Et par gamle mørkeblaa, lappede vadmelsbukser, en gammel kasket med tøj skygge oprindelig blaa, men meget falmet af et rødligt skær og med rødt uldentfoer.

Arrestanten har derhos formodentlig været i besiddelse af og bortkastet en stor gammel brun lædertegnebog, en sparekassebog lydende paa Niels Jensen, en af Niels Christian Kristofferseni Hvornum til P. Pedersen udstedt panteobligation, og en temmelig stor gaarddørsnøgle. Rimeligvis har han ogsaa bortkastet sin skjorte.

Hvilken vej arrestanten har begivet sig paa fra Klejtrup til Randers har hidtil ikke kunnet oplyses. Han kan være gaaet direkte til Randers eller begivet sig til Faarup, Onsild eller Hobro stationer og derfra med jernbanen. Men da tilvejebringelsen af deovennævnte genstande er af stor vigtighed for undersøgelsen, opfordrer by- og herredskontoret i Hobro beboerne i de forskellige sogne, igennem hvilket han kan være passeret, til omhyggeligt at eftersøge disse sager, for hvis tilvejebringelse der vil blive betalt finderen en dusør paa 25-50 kr. efter omstændighederne. Finderen maa sikre sig bevis for, hvor og naar fundet er sket".

Tilstod mordene

Viborg Stifts Folkeblad, 5. august 1879:

"Mordet i Klejtrup. Det hedder sig, at man i en sandgrav i Lindum skov har fundet nogle af den formentlige Klejtrupmorders gamle efterlyste klædningsstykker, nemlig hans frakke, vest og bukser, hvorimod hans kasket, skjorte, en nøgle og forskellige papirer endnu ikke ere komne til stede"

Viborg Stifts Folkeblad, 9. august 1979:

"Mordet i Klejtrup. Fra Hobro skrives i gaar. Det er i dag lykkedes den under vor politimesters, justitsraad Christensens fraværelse, konstituerede politimester, fuldmægtig Mørck, at faa en for nogle dage siden arresterede person ved navn Niels Andersen til at bekende, at han og, den tidligere arresterede Rasmus Mørke i forening have myrdet detaillist P. Pedersen i Klejtrup og dennes tjenestekarl. Mordet skal efter denne tilstaaelse være begaaet paa følgen de maade.

Begge arrestanter have faaet nattely hos Pedersen og laa i den samme stue, hvor denne og karlen sov. De lagde strikke over de sovendes hals for at holde dem nede i sengen, og Niels Andersen holdt med strikkene deres hoveder nede, mens Rasmus Mørke med en tøjrekølle slog dem ihjel. Mod Rasmus Mørke, der endnu ikke er gaaet til bekendelse, haves der ved denne hans medskyldiges tilstaaelse i forbindelse med det øvrige oplyste nu saa mange beviser, at der næppe levnes tvivl om, at han er gerningsmanden, og det vil forhaabentlig lykkes vor dygtige og energiske konstituerede politimester at bringe fuldt lys i sagen og saaledes at befri samfundet for en saa raa og farlig forbryder".

Prøvede at flygte

Viborg Stifts Folkeblad, 8. september 1879:

"Mordet i Klejtrup. Da det endnu ikke er lykkedes at komme til kundskab om, hvor den for mordene i Klejtrup sigtede arrestant, Rasmus Jensen af Mørke, har opholdt sig fra lørdag middag den 28 juni til søndag aften den 29 juni, og da det er af vigtighed for sagens undersøgelse at faa oplysninger om, saint om, hvorvidt han i dette tidsrum maatte have solgt den skjorte, han indtil da var iført - hvilket efter de fremkomne oplysninger kan antages - opfordrer Rinds Herreds kontor i Hobro enhver, der maatte kunne meddele nogle oplysninger herom, til snarest muligt at melde saadant, idet der efter omstændighederne vil kunne udbetales vedkommende en dusør for tilvejebringelsen af saadanne oplysninger, som kunne føre til et paalideligt resultat i fornævnte henseende."

Viborg Stifts Folkeblad, tirsdag 23. september 1879:

"Mordet i Klejtrup. Fra Hobro skrives i forgaars Defor dobbeltmordet i Klejtrup arresterede to personer afgav, som tidligere omtalt den ene, Niels Andersen faa dage efter sin anholdelse tilstaaelse om medskyld, mens derimod den anden Rasmus Jensen (Mørke) vedblivende nægtede enhver del i forbrydelsen, og ligesom for halvtredie maaned siden fremstillingen af de myrdedes lig for ham ikke efterlaa noget kendeligt tegn hos han. Saaledes viste for faa dage siden en konfrontation med hans medskyldige sig frugtesløs, idet han stadig fastholder sin bénægtelse. Saaledes stod sagen, da man i fredags overraskedes ved et forsøg af ham paa at slippeud af arresten. Under sin fængsling har han været belagt med haandjern, som det var lykkedes ham at frigøre sig for, og med en jernkrog, han havde løsrevet i arresten, prøvede han paa at skaffe sig udgang gennem celledøren. Den derved foraarsagede larm blev imidlertid hørt. Inden han endnu var naaet ret langt frem med sit arbejde, blev han standset deri. Det mislykkede udfald af hans befrielsesforsøg lader til for en del at have brudt hans modstandskraft, thi umiddelbart efter afgav han for forhørsdommeren, justitsraad Christensen, en tilstaaelse om det t begaaede mord. Denne tilstaaelse stemmer vel ikke ganske overens med hans medskyldiges forklaring og er derfor næppe helt igennem rigtig, men den skete begyndelse lader vente, at ogsaa de nuværende uoverensstemmelser mellem detvende forbrydeies udsagn vil blive fjernet. Rasmus Jensen er tidligere straffet for forbrydelse mod ejendomssikkerheden og løb for et par aar siden under en transport til Løgstør bort fra sine vogtere, men blev snart efter igen anholdt".

Viborg Stifts Folkeblad, torsdag den 2 oktober 1879:

"Dobbeltmordet i Klejtrup Arrestanten Niels Andersen, der paa grund af samkvem med den arresterede morder Rasmus Jensen (Mørke), fængsledes nogen tid efter denne og som straks tilstod at have deltaget i mordet, har indviklet sig i saa mange modsigelser og uoverensstemmelser at man ifølgemeddelelser er nærved at tro ham, naar han nu efter lange tiders forløb har erklæret, at han slet ikke har deltaget i mordakten. En meddelelse herom , der synes inspireret af politiet, ytrer blandt andet følgende: Det er muligt, at Niels Andersen, som er en yderst løgnagtig, karakterløs, letsindig og snaksom personer ledet af en vis hævnlyst mod Rasmus. Der synes ogsaa at være tegn til, at Niels Andersen har fundet en vis morskab i at opfinde og spille en rolle, der lod ham faa en vis betydning og interesse".

Livs straf

Dommen over Rasmus Mørke

Rasmus Mørke idømmes nu ved Rinds-. Gislums herreders ekstra ret livsstraf i januar 1880 Denne stadfæstes af overretten i Viborg fire maaneder senere, hvorefter man i Viborg Stifts Folkeblad den 28 november 1880 kan læse at Højesteret havde stadfæstet dommen i november samme aar.

Viborg Stifts Folkeblad, fredag den 7. januar 1881:

"Rasmus Mørkes henrettelse. Ifølge forlydender vare de fleste forrettelser til henrettelse fuldførte tirsdag eftermiddag og skafottet var næsten færdigt Det bestaar af nogle horisontalt liggende bjælker, hvilende paa nedrammede pæle og med et overlag af tykke brædder. Rundt om det foroven er der et rækværk og en trappe fører op paa det Højden fra jorden til bræddegulvet er toenhalv alen og skafottet er 10 alen i kvadrat. Den d?dsdømte forbryder viser den samme ro som hidtil og erklærer sig tilfreds over, at han skal dø".

Kilder:

Bjørn Skinnerup på http://www.gencircles.com/users/skinderup/1/data/29454

Bødlen

Det var skarpretter Jens Carl Theodor Seistrup der fortog henrettelsen af Anders Jensen Bødker morder Rasmus Mørk. Skarpretter Seistrup var født i Slagelse i 1848 og senere politibetjent i København og efter ansøgning ansat 1. august 1877 ud af 130 ansøger.

Jens Carl Theodor Seistrup var skarpretter for kongeriget Danmark ansat af staten. JensCarl Theodor Seistrup foretog ialt tre henrettelser, det var Rasmus Mørke i 1880, Anders Sjællænder i 1882 på Sølvhøj, Lolland og Jens Nielsen i 1892 der blev foretaget i Horsens Tugthus.

I 1906 forlangte justitsminister Alberti, at Seistrup skulle tage sig af fuldbyrdelsen af pryglestraffe, men dertil fik han det svar, at det lå under hans skarpretters værdighed, og derefter fik Seistrup sin afsked, og Danmarks sidste skarpretter Carl Peter Hermann Christensen kom til.

Han blev præst ved Viborg Sortebrødre Kirke 1554 og senere provst over Lyng Herred.
Han var canonicus ved Domkirken og fik 1554 kongebrev på kongetienden i Skals. 1559 fik han livsbrev på et kannikedømme i Viborg Domkirke. 1555 var han rector scholæ og blev siden theol lector og dernæst præst ved Sortebrødre kirke i Viborg. Han var også hospitalsforstander og fik 1580 tildels ved kongebrev et stykke skov kaldet Knekkenborg Lund ved Katballe Mark i Lysgaard herred. Han virkede som sognepræst indtil 1589, da sønnen Peder overtog embedet efter sin far.

købte senere ejendom på vestermarken, Nørager og arbejdede samtidig på en tømmerhandel

har også kørt mælke tur til mejeriet